Sådan bliver man præsident i USA med kun 14,52% af stemmerne

Det amerikanske præsidentvalg er overstået, og Donald Trump vandt som bekendt.

Han vandt flest stater, men også the popular vote, hvilket vil sige, at flertallet af amerikanerne også stemte på ham.

Det er ikke altid tilfældet. Faktisk er han den første republikaner i 20 år, der har formået dette.

Når det kan lade sig gøre at vinde det amerikanske valg uden et flertal, skyldes det, at valgsystemet er bygget på to principper: first past the post og winner takes it all.

vis en kandidat får flest stemmer i en stat, så vinder kandidaten alle delstatens valgmænd, uanset hvor mange der måtte have stemt på modstanderen.

Samtidig er der steder, hvor en stemme er mere værd end andre. Og det vil man kunne udnytte til at vinde valget med så lidt som 14,5 procent af stemmerne på landsplan.

Hvorfor er det sådan?
Alt dette skyldes måden USA har valgt at takle en klassisk demokratisk udfordring: Hvordan sikrer man lige repræsentation for alle?

Ved præsidentvalget skal de 538 valgmænd i valgmandskollegiet fordeles ud på alle 50 delstater. Hvis man udelukkende fordeler efter befolkningsstørrelse, vil hver delstat få tildelt en valgmand for hver 610.000 borgere.

Det er godt for de store delstater som Californien og Texas, mens Wyoming med et befolkningstal på kun 584.057 ikke ville få en eneste.

For at kompensere for dette giver man alle delstater tre valgmænd til at begynde med, og derefter bliver resten fordelt med en fordelingsnøgle, der tager højde for befolkningsstørrelse. I USA er det Huntington-Hill-metoden.

Midtvesten bliver magtfuld
Når regnestykket er færdigt, står man tilbage med et USA, hvor borgerne i de små stater på papiret er meget bedre repræsenteret end i de store.

I Wyoming er der 194.686 borgere per valgmand, i Texas og Californien er der over 700.000.

Dette skaber potentielt situationer, hvor kandidater kan optimere deres kampagner ved at fokusere på stater, hvor de får mest udbytte for hver stemme.

Sådan en kampagne laver vi nu. I vores eksempler bruger vi de to fiktive partier: Ninja Turtles og Power Rangers. (De Kloge Ugler er neutrale).

En teoretisk mulighed
Den amerikanske forfatning stiller overraskende nok ikke krav til valgdeltagelse eller afgivne stemmer, før et præsidentvalg er gyldigt.

Hvis Ninja Turtles ellers kan forhindre borgerne i at stemme på Power Rangers, skal de blot bruge én enkelt stemme i de 12 stater med flest valgmænd for at vinde den samlede sejr.

Uanset hvor mange stemmer Power Rangers så måtte få i de resterende 38 stater.

Den matematiske vej til en sejr
Hvis vi antager, at Ninja Turtles trods alt ikke vil forhindre folk i at stemme, skal de i stedet gå efter at vinde de stater, hvor der er flest valgmænd i forhold til befolkningen.

I dette eksempel har Power Rangers fået lov til at vinde samtlige store stater, mens Ninja Turtles har vundet alle de mindre stater. Vinder de med mindst muligt margin, vil det kræve 52.936.103 stemmer, svarende til omkring hver femte afgivne stemme.

Men Ninja Turtles kan komme længere ned.

Hvor er det lettest at vinde
USA har en notorisk lav valgdeltagelse. Derfor kan Ninja Turtles gå målrettet efter stater med mange valgmænd i forhold til indbyggere og en tilsvarende lav valgdeltagelse, så vejen til flertallet er kortere.

Den endelige formel for Ninja Turtles' valgsejr ender med at være:

Valgmænd/(((stemmeberettigede * stemmeprocent ved seneste valg) / 2) + 1)

Det betyder blandt andet, at en stat som Washington bliver for besværlig at vinde. Staten giver godt nok 12 valgmænd, men valgdeltagelsen er så høj, at det kræver minimum to millioner stemmer at få flertal – eller omkring 170.000 per valgmand.

Omvendt bliver Texas attraktiv. USA’s største stat gemmer på 40 mandater, og da under 60 % stemmer ved valget, kan de vindes med 5,5 millioner stemmer – eller cirka 141.000 per valgmand.

I dette scenarie får Ninja Turtles kun 34.422.534 stemmer, svarende til 14,52 procent af de stemmeberettigede i USA, men alligevel sikre sig 271 valgmænd og dermed præsidentposten.

I praksis vil det aldrig ske. Men regnestykket udstiller de udfordringer, ethvert demokrati skal tackle, hvis man vil sikre, at alle har indflydelse

Har du en ide til vores næste dataprojekt, så skriv til os på kontakt@deklogeugler.dk

Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev. Vi spammer ikke.

kilder
wikipeda: Voter turnout in United States presidental elections
United States Censur Bureau